De fleste oplever ind imellem at have ondt i maven. Det behøver ikke altid være et tegn på sygdom, selv om det kan være generende. Lægen kan lytte, se og føle på din mave, men det afslører ikke altid, hvad du selv føler. Du kan hjælpe os ved at beskrive dine symptomer så præcist som muligt:
- Hvor henne har du ondt? Er det f.eks. i toppen af maven eller er det under navlen? Er det i højre eller venstre side?
- Hvornår gør det ondt? Er det hele tiden? Er det i forbindelse med måltider? Er det i forbindelse med toiletbesøg? Er det bedst/værst på bestemte tider af døgnet, f.eks. om natten?
- Hvor længe har det gjort ondt?
- Hvordan føles det? Er det en vedvarende smerte? Kommer smerten ”i ture”? Er det en bestemt bevægelse, der udløser smerten? Har du kvalme? Bøvser du eller har sure opstød?
- Har du kvalme, eller har du evt. kastet op?
- Er din afføring anderledes end sædvanligt, f.eks. diarré eller forstoppelse? Er der frisk blod i afføringen, eller har afføringen en usædvanlig farve, f.eks. helt hvid eller kulsort?
- Er der noget, der kan gøre smerten værre, f.eks. bestemte madvarer?
- Er der noget, der kan få smerten til at gå væk? Hjælper det f.eks. at gå på toilettet?
- Er der andre i familien, som fejler det samme?
- Har du været ude at rejse for nylig (f.eks. til steder med dårlig hygiejne)?
I de allerfleste tilfælde er ”ondt i maven” en harmløs tilstand, som går over af sig selv, f.eks. fordi du har en virusinfektion, har spist dårlig mad eller blot har forbigående problemer med fordøjelsen.
Der findes en lang række håndkøbsmidler, som kan være gode til korttidsbehandling. Generelt er det altid en god idé at spise sundt, varieret og med et fornuftigt indhold af fiber i kosten. Motion er også meget vigtig for at holde maven i gang. Og husk altid at drikke rigelig væske.
Klik her for at læse mere om mavesmerter:
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/soeg/?action=Search&SearchProfile=PH&searchterm=ondt+i+maven